/Sildeeventyret ved Trelde Næs

Sildeeventyret ved Trelde Næs

Sildeeventyret ved Trelde Næs

 

I flere århundreder, frem til ca år 1600 var Trelde Næs, vel nok Elbo herreds største arbejds plads fra august til november, når " høstsilden " i store stimer gik gennem Lillebælt.

Vi havde i dag ikke vidst noget som helst om dette store og eventyrlige sildemarked, der var herude på Trelde Næs, hvis ikke der var opstået en strid, om rettigheder til at drive fiskeri, langs Elbo Herred, der omfatter (Fredericia-Erritsø - Taulov - Bredstrup -  Ullerup - Vejlby) s  kyster.

De implicerede parter var: Kongen Chr. d 3. (1534-1559)  samt Krummedigerne,  -  mod Vejle fiskerne og  den adelige Ove Lunge, der ejede Tirsbæk gods, men også ejede en gård med skov på Trelde Næs.

Den ovennævnte gård, var tidligere ejet af Erik Timmesen på Engelsholm, slot og dennes far Timme Nielsen Rosenkranz.

Krummedigerne  residerede på Hønborg, ( Hagenør ). Fiske rettighederne, langs herredets kyster til hørte dem.

Fiskerne betalte derfor afgift af deres fangst. I  kong hanses tid sidst i 1400 tallet, nævnes det, at der skulle betales told af fiskeri ved Trelde Næs

På  den tid var sild en vigtig indtægts kilde, for landet.

Sagen startede på tinge 1539.

Fiskerne havde deres hytter  m. v.  på Ove Lunges jord og skov, og havde betalt told af deres fisk.

Nu krævede Krummdigerne, også told, hvilket medførte den omtalte retssag. Krummedigerne anførte at fiskerlejet ( Trelde Næs ) og ålegårdene langs lillebælts kyst, helt fra Arrilds tid, tilhørte Hønborg,

Flere troværdige vidner blev hørt 13 juni 1539, giver  retten Krummedige ret, og Ove Lunge taber,       MEN her slutter   striden ikke.

 Der kom også fiskere fra Vejle, de nægtede at betale told til Krummedige ( de hævdede at være " udenlandske " ) Erik Krummediges enke, Sidsel       Rosenkranz, hev Vejle fiskerne i retten, og vandt, Vejle fiskerne skulle betale told.

MEN her stopper det ikke. Vejle fiskerne fik nu sagen for landstinget i Viborg. For uden vejlefiskere, kom der fiskere fra 9 byer, så langt fra som Ribe og Grenå. Så fiskeriet har været godt i lillebælt. Vejle fiskerne førte 5 danemænd, der bevidnede at de i 40 år havde landet fisk til Korsør Gavl, gammelt udtryk for Trelde Næs, og de havde aldrig været besværet af told.

Et nyt vidne Per Kristensen, Fremlagde et ca 200 år gammelt pergament, fra 1327, udstedt af kong valdemar, der giver vejlefiskerne ret til at fiske overalt i landet, dog ikke i skanør (skåne )  i silde sæsonen.

Dette gamle frihedsbrev, gjorde udslaget, vejle fiskerne kunne frit fiske uden told, og blev de forulempet, kunne de klage direkte til kongen. ( christian d, 3 ) Det var ikke kun sild , der blev saltet ned her, også ålene fra de mange ålegårde der lå langs lillbæltkysten. Efter den nævnte retssag, er alt forsvundet i glemsel, det eneste man har er et gammelt kort fra 1657 hvor man kan se en gammel skibsbro, ca der hvor havnen nu ligger. MEN!  man har god viden om tilsvarende landings pladser, fra silde tiden, (ca 1100 -til 1500, ) bl. a Skanør - Falsterbo - Nakskov. Skanør og Falsterbo, landede sild fra Øresund,  Nakskov, fra Storebælt , og Trelde Næs fra lillebælt. SAXO skriver om sildefiskeriet sidst i 1100 tallet, at Sjælland og Skåne skilles af et vand der hvert år, fylder fiskernes net til overflod,  bådene kan dårligt sejle for fisk, man kan øse dem op med kurve. I Skanør var der ca 430 boder, i falsterbo 70. Omkring årene 1200 til 1400 , var der ca 35000 mennesker beskæftiget ved Skanør/Falsterbo. visse år blev der produceret ca 300.000 tønder sild. På luftfoto, kan man stadig se tydelige mærker, på strandengene, efter boderne. Sildemarkedet ved Nakskov, var også hektisk, muligvis var her enda en trækirke. Her lå der 800 - 1000 boder og skure på landtangen. Da den har ligget uberørt hen siden, er der talrige synlige tegn på aktivitet. Der er ingen grund til at tro at Trelde Næs har været meget mindre. De enorme  mængder af salt der skulle bruges kom fra området ved Lyneburg, og udskibet fra Lybeck.( Lybeck opstod i 1143 ). Lybeck opbyggede en flåde på 1500 fragt skibe, der sejlede salt ud, og distribuerede sild retur, i både ind.- og udland.. Lybeck måtte betale told for at besejle de danske farvande. Ind imellem blev de også udsat for sørøveri. Man har et vist kendskab, til livet på disse store pladser, med et mylder af travle mennesker. handelsmænd - sømænd - gøglere - gæstfrie kvinder - .Spiritus - slagsmål og spil.  På den tid var der også en livlig færge fart mellem landsdelene, alt foregik af søvejen, der var ingen brugbare veje ti Trelde Næs. prøv at tænke på alle de måger der har levet fedt af fiskeaffald - myriader af fluer, for ikke at nævne den stank der har været, blandet med støj og larm, fra alle de mennesker. Hvis man kniber øjnene sammen, kan man næsten fornemme, dette cirkus. Sidst i 1500 tallet,tog silde eventyret af og Trelde Næs, gled igen over i glemselen, og lå ubemærket hen i et par hundrede år.

Den kongelige priviligerede færgefart.der udgik fra Trelde Næs, blev i 1786 flyttet til strandgården i Trelde.  Den sidste færgemand på næsset hed Niels Jensen, han døde inden færgeriet flyttede, men hans enke Dorte så sit snit ti l at drive lidt lokal  sort færgefart. myndighederne opdagede det, og da de ankom løb hun ud ,og gemte sig i skoven. her fandt naboer hende stærkt forkommen, og den stakkels kone døde kort efter. I 1820 overgår færgeriet til gl. ladegård, senere på året ændres navnet til Færgegården. Det sidste færgested lå ved en ejendom der hed "Wilhelmsminde" på Trelde Sande. Den startede i 1859 Færgemanden druknede 26. august. 1860 under en over fart på fjorden,  han efter lod sig en ung kone der var gravid samt et barn. han var ikke den eneste færgemand der druknede, der har været strandinger, sejlere der er druknede, det er en fortælling for sig selv Tilbage på Trelde Næs, kongerne havde hovedsageligt brugt Telde Næs til Jagt formål , og ikke været så iteresseret i landbrug. Bønder i Trelde området, blev selvejere inden resten af Danmark. Kongen solgte 1765 al jord og skov.

Der er selv følgelig meget mere at fortælle .

Bl a. carit Etlar der født i Fredericia, og har sit kontrafej siddende på husgavlen Gotersgade/Jyllandsgade. og har skrvet om Næssekongen.

Sagnet om stiden med Nebbegård.

Sigfred Pedersn :To liljer og en knækket søjle.

Men ta selv ud og oplev det Dejlige Trelde Næs

Ålegårdene ved Lille bælt

Ålegårdene lå som perler på en snor, langs lillebælt. ålefiskeriet var der også mange penge i Nogle gårde er blevet til, fra  penge tjent på ål.

Min oldefar ansøgte om lov til at anlægge en ålegård, da han havde skov ned ti bæltet, men fik afslag, da vandet var ved at æde skov stykket. Jeg har stadig, anøsgnings brev og afslag, det var ærgeligt.

Helt op i 50erne var der stadig gang i ålegårdene.

Jeg har fået hjælp af en god ven.

Af Bent Anthonsen - Trelde Sande