Vedtægter

§ 1 FORENINGENS NAVN er Vejlby Sogns Beboerforening.

§ 2 FORENINGENS FORMÅL er at forholde sig til fælles forhold i området og derved påvirke udviklingen i lokalområderne sammen med myndighederne .

§ 3 SOM MEDLEM af foreningen kan optages enhver husstand i Vejlby Sogn.

§ 4 KONTINGENTET fastsættes på den årlige generalforsamling.
Kontingentændring træder først i kraft efter udløbet af indeværende regnskabsperiode.
Kontingentet dækker perioden 1/11 til 31/10.

§ 5 FORENINGEN REPRÆSENTERES af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen, og de udskiftes
på den måde, at 3 medlemmer er på valg i ulige år og 2 medlemmer i lige år.

§ 6 VALGET foregår på en årlig generalforsamling i november måned, hvor der ligeledes vælges 2 suppleanter og en bilagskontrollant.
Valgbar er en person pr. restancefri husstand.
Hvis evt. bestyrelsesemner er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan de stille op alligevel, hvis de på forhånd har givet tilsagn til et bestyrelsesmedlem.
Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der afgør tvivlsspørgsmål vedrørende procedure.
Der skrives referat, som godkendes på førstkommende bestyrelsesmøde.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel i et af de lokale blade.
Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde skriftlig senest 8 dage før.

§ 7 BESTYRELSEN KONSTITUERER sig selv med formand, kasserer og sekretær.

§ 8 LOKALUDVALG kan nedsættes efter behov. Et lokaludvalg er ansvarlig over for – og refererer til – bestyrelsen.

§ 9 FORENINGENS REVIDEREDE REGNSKAB for perioden 1/11 til 31/10 fremlægges på generalforsamlingen.

§ 10 STEMMEBERETTIGET I FORENINGEN er enhver restancefri husstand. Med en stemme.
På forlangende skal gyldigt medlemsbevis fremvises.
Den stemmeberettigede skal være myndig.

§ 11 GENERALFORSAMLINGEN ER BESLUTNINGSDYGTIG
uanset fremmødte medlemmers antal.
Ved vedtægtsændringer skal dog mindst 2/3 af de stemmeberettigede fremmødte stemme for forslaget.

§ 12 EKSTAORDINÆR GENERALFORSAMLING kan indkaldes
af bestyrelsen eller mindst 25 medlemmer, og indkaldelsen
skal ske med mindst 14 dages varsel i et af de lokale blade. Ved den ekstraordinære generalforsamling kan nyvalg foretages blandt samtlige 5 bestyrelsesmedlemmer.

§ 13 FORENINGENS MIDLER skal anbringes på foreningens navn i et pengeinstitut og kan kun hæves af den udpegede kasserer eller formand.

§ 14 FORENINGENS MEDLEMMER HÆFTER IKKE SOLIDARISK i forhold til tredjemand.

§ 15 FORENINGEN KAN KUN OPLØSES ved 2 på hinanden følgende generalforsamlinger.
Ved opløsning af foreningen skal eventuel formue uddeles
til ungdomsarbejde i foreningens område.

Revidering
2010-10-23 ULJE
Godkendt
2010-11-23